Når jeg føler mig alene og ensom



❤️ Click here: Ensom inden i

Det kan skyldes ting i din opvækst, oplevelser, du har haft op igennem livet eller at der er sider af dig selv, du har undertrykt. Sådan har min første juledag ikke været de seneste par år. Der er således mange grunde til at forske i unges ensomhed.


Tilsyneladende er nogle unges savn af venskab og intimitet så smerteligt, at de alvorligt overvejer at tage deres eget liv, hvilket især er tankevækkende, fordi selvmord er den næsthyppigste dødsårsag i aldersgruppen 15-29 år 27. I relation hertil tyder undersøgelsen på, at social ensomhed er mere udbredt hos danske 8.


Christina Bendix: At være ensom og føle sig alene - Derfor vil vi grundlæggende være alene, og altid opleve andre som værende udenfor. Du kan finde ro i at være alene - Ensomhed er ofte ubehaget ved at være i dit eget selskab, siger Mette Holm.


Jeg deler her en svær følelse med dig. Jeg deler den med dig, fordi ensomhed er en følelse, jeg kender så godt. Måske kender du også til den følelse — for eksempel fra julen, som vi lige har overstået, selvom du på har været omgivet af mennesker du elsker, har du alligevel følt dig alene…Jeg har igennem det meste af mit liv følt mig ensom. Også selvom jeg det meste af livet har været omgivet af andre. Det føles som om min ensomhed har gået ved siden af mig — nærmest som en ven igennem livet. I mange år forstod jeg den ikke. Jeg flygtede væk fra følelsen — var bange for følelsen — og gjorde alt hvad jeg kunne for at komme væk fra den. Jeg troede jeg kunne løbe væk, gemme mig, spise på den, træne den væk — ja jeg gjorde mange krumspring igennem livet for, at få den lede følelse til at GÅ VÆK. Jo mere insisterende blev den følelse. I de seneste par år har jeg arbejdet intenst med min ensomhed. Forsøgt at forstå hvad den vil mig. Hvor den kommer fra Hvad jeg kan gøre når den kommer osv. Jeg har langsomt lært at forstå ensomheden, og i dag ser jeg på min ensomhed som en del af mig. Ensomheden er en lille pige der bor indeni mig. En pige der altid har følt sig som tilskuer til livet.. En pige der ikke turde åbne sit hjerte og tage imod — og en pige der har gemt sig væk. En pige der kun har vist det til omverden som hun var stolt af. Engang for mange år siden lukkede jeg af. Til trods for at jeg som helt lille før de 5 år faktisk var lidt af en sejlivet tøs, der bare rejste sig op når jeg faldt — der altid forsøgte igen. Ja jeg var faktisk en umådelig stolt lille pige — men ben i næsen og masser af gå på mod. Men som livet udfoldede sig lukkede jeg mere og mere af. Jeg følte mig tilsidesat — skuffet — overset. Jeg følte ikke jeg blev set som den jeg oprindelig var — og mest af alt — turde jeg ikke være mig. Troede ikke jeg ville blive elsket hvis jeg var mig, og troede ikke der var plads til, at jeg var mig. Jowwww som den pæne søde mig — hende var der jo altid plads til. Jeg lavede mange overbevisninger som barn, og disse overbevisninger slæber vi med os ind i livet, og de bliver til en del af vores personlighed. I mange år stoppede jeg ikke op.. Jeg forsøgte vel på en måde at overleve følelsesmæssigt — i et indre kaos. I en indre splittelse. I gamle dage var min ensomhed lig med svigt. Lig med at dem der var i mit liv ikke elskede mig nok. For hvis de havde elsket mig, ville de jo have været omkring mig. De ville ha fixet min ensomhed. Men sådan er det bare ikke. For selv når jeg var og er omgivet af mennesker jeg elsker — så mærker jeg den ensomme pige. Hun er der lige meget om jeg er alene eller ej. De sidste år har jeg arbejdet mig stærk. Jeg har knoklet for at forstå mine indre dilemmaer — jeg har kigget indad for at tage ejerskab for det som kun har tilhørt mig. Og jeg har forsøgt at forstå, tilgive og give slip på det, som ikke var mit. Den søgen har også ført mig til at kigge på min ensomhed. Jeg har forsøgt at forstå, hvad pokker den længsel dog handler om. Og NEJ jeg har ikke fundet de vise sten endnu — men jeg er kommet et godt stykke af vejen. Jeg er nået dertil at jeg nu ved, at meget af det jeg længes efter, er mig selv. En evne jeg måske skulle ha lært som barn, nemlig evnen til at være min egen bedste ven. Evnen til at give mig selv kærlig omsorg, og holde om mig selv. Jeg har manglet at holde fast på den absolut vigtigste brik i mit liv — nemlig at fastholde troen på, AT JEG VAR OK — lige som jeg var. Som jeg sidder her i dag. Den raser i mig. Den trækker i mig. Ja faktisk hopper og danser den lille ensomme pige indeni mig. MEN jeg forstår hende NU Jeg ser hende NU. Jeg tør mærke hende NU. Så hun får plads. Lige her ved siden af mig i sofaen. Mig Christina og den lille ensomme pige, der bor indeni mig. For det hun egentlig bare vil er, at jeg tager mig kærligt af mig. Giver mig selv den kærlighed og omsorg, som kun jeg kan give mig selv. Og give mig selv lov til at tage imod, AL den smukke kærlighed der er i mit liv. Og netop i dag forstår jeg hvorfor jeg er ensom. I dag er dagen hvor min far gik bort for 3 år siden. I dag er dagen hvor jeg er opdraget til, at man skal være omgivet af sin familie. Sin far og mor. Sådan har min første juledag ikke været de seneste par år. Der har jeg været alene. Ikke hele dagen — men det meste af dagen. Når jeg ser mig omkring, ser jeg mange der netop i dag er omgivet af deres forældre, svigerforældre, børn, børnebørn. Og det minder mig om mit savn til mine forældre. Minder mig om hvor meget jeg savner at have mine forældre omkring mine børn og at de er tæt på mig i mit liv. Men samtidig er det jo hvad det er. Livet er hvad det er — og livet sker. MEN i år oplever jeg at det er HELT OK, også selvom det er svært og selvom det er ensomt. FOR JEG TØR GODT VÆRE I DET NU Det giver mig den største følelse af LYKKE. Det giver mig en følelse af STYRKE. Måske er det bare sådan — at hvis vi tør rumme det hele, rumme os selv, så overgiver vi os måske til, at vi netop er det hele.. Også er det ikke så farligt endda. Den lille ensomme pige i mig, kigger på mig og smiler.. Og hvisker til mig, at det hele er ok. At hende og jeg faktisk ikke er alene, at vi har hinanden. Lige nu og her. Og at vi har mange i vores liv som elsker os og vil os. Christina Bendix, Christina Bendix er uddannet klinisk diætist, NLP-praktitioner og er indehaver af Lyngby Kostklinik. Christina rådgiver, støtter og guider mennesker til at gen etablere et naturligt og afslappet forhold til mad, vægt og krop — og finde vejen til mere selvkærlighed. Se Tv optagelse lige her. Christina er fast skribent på Kvindetid. Genfinde den brik og gør dig til et fyldelstegøren fuldendt, som dig, et helt menneske. Der har nok i sig selv og sin lykke for de ensomme øjeblikke, livet giver nu og da.. Mærke livet i alle dens indhold og form. Den ensomme pige og mig er altid sammen og nu er jeg også begyndt at tale med hende og inddrage hende i mine beslutninger. Det hjælper lidt og sammen virker livet ikke så ensomt endda :- Godt Nytår til alle herfra.. Tak fordi du sætter ord på det. December har i mit sene voksenliv været den sværeste måned at komme igennem. Ingen nær familie — ingen partner og ingen børn; en ren tour de force for ikke at give efter for følelsen af bare at ville ligge under dynen…. Men når jeg så læser alle de gode kommentarer fra mennesker, jeg slet ikke kender — så bliver det lettere at bære…for jeg er IKKE alene med en følelse af forladthed. En grundlæggende ensomhed har jeg i dagligdagen lært at leve med og som det rigtigt bliver sagt beror den sandsynligvis på gamle overbevisninger, grundlagt af forældre, der måske ikke havde indsigt nok i barnets verden. Julen, hvor jeg også har fødselsdag, er noget jeg ikke kan rumme…endnu. Den minder om en glæde og en forventning — en tryghed og en forudsigelighed, som blev minimeret i takt med at min nære familie døde, og den minder om et barn, der havde så meget lyst til og tro på, at fremtiden selvfølgelig blev fantastisk. Det er fuldstændig sådan jeg altid har haft det. Og hver gang ensomheden. Kom så begyndte jeg på noget nyt fx har jeg flyttet meget. Og haft svært ved at styre min økonomi fordi jeg troede det at købe nye ting kunne gøre mig glad. Jeg har det sådan lige nu og har ALTID haft det sådan. Hver gang jeg starter på noget nyt, tænker jeg at NU bliver det anderledes…men så går der alligevel ikke så lang tid før den kommer igen og jeg føler mig distanceret og som en tilskuer. Har også altid været den pæne pige som folk kunne lide fordi hun lavede sine ting. Alt imens hun havde lyst til at skrige sin frustration ud! Uanset hvor tæt et andet menneske for lov at komme, vil et andet menneske aldrig kunne komme så tæt, at vedkommende bliver til en selv. Det vil altid være en anden der tolker ens udtryk, men med en anden personlighed end den der sender udtrykkene. Derfor vil vi grundlæggende være alene, og altid opleve andre som værende udenfor. Om det er den primære årsag til at føle sig ensom skal være usagt, men det er i hvert fald en absolut grænse for hvor tæt et andet menneske kan komme. Noget af det der går igen i din fremstilling er hvor meget du føler dig elsket. Jeg tror at det er meget udbredt at følelsen af accept og af at være elsket er koblet til at føle sig ensom. Men et eller andet sted er min intuitive fornemmelse at det ikke hører hjemme der. Jeg opfatter selvværd som noget andet end ensomhed. Hvis nogen accepterer mig og viser anderkendelse, eller endnu dybere, giver udtryk for at elske mig, så underbygger det min oplevelse af at være oplevet af andre som et godt menneske. Men jeg kunne nemt forestille mig at man kunne være ensom, selv om man faktisk blev overhældt med anderkendelse og kærlighed. Det kunne være fordi man ikke følte at man havde en tilgang til et eller flere mennesker, altså ikke kunne skabe en tilstand af fælles åbenhed, og dermed tilgang til alle afkroge i hinandens sind. Nogle ville måske argumentere for at man kun kunne nå en sådan tilstand gennem kærlighed eller forelskelse. Det ville jo være et argument for at ensomhed var forbundet med at være elsket. Men det er også muligt at en sådan tilstand kan nås uden kærlighed, men i stedet gennem oparbejdelse af en usædvanlig grad af tillid. Lidt som når folk siger at de nemmere kan betro sig til en fremmed de aldrig skal møde igen, end til en de har kendt hele livet. Her underforstået at tilliden bygger på at den fremmede ikke ved hvem man er, aldrig ser en igen, og derfor ikke kan misbruge den åbenhed man udviser. Det er under alle omstændigheder et spændende emne, som meget godt illustrerer at den måde vi vekselvirker med vores medmennesker, om det er følelsesmæssigt eller intellektuelt, har stor betydning for fores mentale tilstand. Jeg var hende der altid betalte for en tur i byen, så havde vi det jo sjovt. Ja jeg kan også skrive stolpe op og stolpe ned om hvad jeg føler. Men det har i andre jo beskrevet noget så godt før mig. Vi er nok mange der alligevel føler os enormt ensomme og det er meget trist synes jeg. Jeg er selv meget ked af min situation. Hvor rammer du dog plet. Har lidt kastet skylden på det,at vi hele tiden gerne,vil leve op til andres forventninger. Og også det at det gennem skoletiden var så vigtigt at have masser af venner og veninder. Der var man konstant klistret til dem og det ophører jo helt naturligt, i den grad det var dengang. Nu har vi alle så travlt i en voksenverden hvor alt skal hænge sammen. Har stadig kanon gode venskaber, og er dybt taknemmelig for dem alle. Men vi er jo ikke sammen mange timer hver dag, som man var i hele barndommen. Jeg vil gerne give dig en kompliment for dette , som du har skrevet. Sikke fint det er skrevet og hvor er det godt at se , at du tør være åben om det — det er sjældent med åbenhed omkring ensomhed. Og jeg blev også rørt over , at det jo præcis er sådan , som jeg selv føler det ; at være ensom selvom jeg er i selskab med andre. Og selvom jeg har familie , så føler jeg mig ensom , for selvom vi sidder i samme rum , så er jeg overset — jeg føler mig ikke værdsat , for de taler ikke med mig — kun hvis jeg skal belæres og kritiseres — det er som om , jeg ikke passer ind nogen steder — altid er jeg alene ; jeg har ingen ægte venner — bare nogen jeg kender ; og dem , som jeg prøvede at være venner med på deres præmisser , svigtede mig — har endda gjort mig ondt. Men jeg har selv manglet kærlighed og omsorg. Mine forældre har aldrig givet mig ros , omsorg , putte , kærlighed. Og det har så betydet , at jeg aldrig har kunne have et forhold til en mand pga at jeg føler mig som een stor fejl. Og da jeg endelig mødte mit livs kærlighed , så er han ligesom min far — han piller mig ned og synes alting ved mig er forkert og irriterende — og alligevel siger han , at han elsker mig. Han har lige været fantastisk mod mig i 4 uger , hvor vi konstant har været sammen , rejst samnen på skift mellem vores hjem sammen — men så på vores sidste nat inden , vi skulle starte på hverdagen efter hans lange ferie — så kritiserede han mig for at snakke og kommentere for meget , men hadi , som er så god til psykologi , burde vide , at årsagen ligger dybere , fordi jeg prøver at udfylde ensomheden indeni mig — selvom jeg er sammen med ham , endda selvom han er den ENESTE mand , som jeg vil være sammen med — men jeg snakker og kommenterer , fordi jeg ikke føler mig god nok — og i min følelse i — at ikke føle mig god nok , ligger i at jeg ikke føler mig påskønnet af ham — og selvom han siger , at jeg er elskelig — så føler jeg mig ikke værdsat af ham. Men han sagde , at hvis han ikke elskede mig , så ville han ikke gøre de ting for mig , som han gør. Han har også købt dyre gaver og betalt en masse gennem de sidste 4 uger. Men jeg ønsker hellere hans nærvær , bekræftelse gennem hans attrå og desire som er forsjælden og jeg ville ønske , at han elskede mig for DEN , jeg ER : den stille pige. Men hende tør jeg ikke være , fordi jeg er bange for at være kedelig! Men hvor ville det være meget mere ægte og nemmere og mere ærligt — og mindre smerteligt og mindre sårende , hvis vi turde være os selv. Passe på os selv. Men det overskydende fedt og mine mange ting og for meget tøj har blot bragt mig endnu mere ærgrelse — især da jeg fik kritik herfor af min elskede , som ikke fatter den bagved liggende årsag. Men jeg vil prøve din ekspertice i diæt og NLP :. Tusind tak for din ærlige , åbne og sårbare deling , som gjorde mig lettet over , at vi er i samme båd ; een som mig selv. Og een som er ligeså åben som mig. Læs flere aktuelle kommentarer til landets og verdens begivenheder direkte på AstrologiHuset og Karl Aages Jensens blog her Du kan også tilmelde dig nyhedsbrevet her.


INFO FILM - UNGE OG ENSOMHED
En elevcoach på gymnasiet anbefalede hende derfor at begynde i Ventilen. Hun følte sig udenfor, og de andre havde da også nogle interesser, som ikke sagde Hanne ret meget. Det er netop tanken med mødestedet, at det er et øverum, hvor du kan være sammen med andre, skabe relationer og øve dig i det sociale. Og een som er ligeså åben som mig. Hvordan ser de ud. For ham gør et efterskoleophold op med en svær tid. Heldigvis fik jeg den rette hjælp, som har givet mig et helt nyt liv. Samtidig peger undersøgelsen på, at unges ensomhed er forbundet med symptomer på psykiske lidelse samt sociale og personlighedsmæssige forhold, der har en negativ indflydelse på etablering og fastholdelse af sociale relationer. I 2003 fikder arbejder for ensomme unge, udarbejdet en ensom inden i om unges ensomhed i Danmark 12. Mange har ingen kontakt til andre i dagligdagen og savner nogen at snakke med. Når man er ensom, har man rigtigt lavt selvværd, og man føler langt hen ad vejen, at det kan være lige meget, om man kommer på arbejde eller i skole i dag.